Emotionsfokuseret Psykoterapeut MPF
Om Spiseforstyrrelser
- en introduktion
Spiseforstyrrelser
Hvad handler det om?
Spiseforstyrrelser kan være meget svære at forstå, for hvad er det egentlig det handler om? Umiddelbart kan det virker som om at alt ved en spiseforstyrrelse handler om mad, krop og udseende.
Men kradser man i overfladen af spiseforstyrrelsen, opdager man at der er meget mere på spil end krop, udseende og vægt. Spiseforstyrrelser handler også om identitet og følelser, om kontrol og mangel på samme.
En spiseforstyrrelse er en mestringsstrategi, som kan hjælpe med at håndterer svære følelser. Det gør den via maden, ved at tilbyde kontrol eller ved at dulme, trøste eller aflede, de følelser som er for svære at skulle forholde sig til.
Værd at vide
En spiseforstyrrelse er en strategi som hjælper til at håndterer noget svært
Spiseforstyrrelsen er næsten altid en måde hvorpå den unge prøver at håndterer noget som er svært. Den unge har brug for hjælp til at lære at håndterer det som er svært, på en mere hensigtsmæssig måde.
Det er vigtigt for barnet at få talt om det som er svært. Det er ikke altid at han/ hun ønsker at tale med sine forældre. Så må man som forældre hjælpe barnet, så de kan komme til at tale med en anden voksen. Det kan være en lære, en terapeut et familiemedlem eller en anden som barnet har et tillidsforhold til.
At vise nysgerrighed og interesseret i den unges liv er meget vigtigt. Som forældre må man tage ansvar for at ikke alt kommer til at handle om spiseforstyrrelsen. Det kan fx. være ved at lave aktiviteter sammen i familien, som ikke handler om mad og motion.
Få hjælp og støtte som forældre:
Forskellige spiseforstyrrelser
Forskelle og ligheder
En spiseforstyrrelse kan have mange forskellige måder at manifesterer sig på. Den kan varierer i udtryk fra person til person.
Et fællestræk ved alle spiseforstyrrelser, er overoptagethed af mad og krop.
På indersiden vil følelser som forkerthed, lavt selvværd, angst og stress ofte fylde.
Heling af en spiseforstyrrelse kræver hjælp, støtte og behandling.
Spiseforstyrrelser er ofte forbundet med svære følelser
Mange som lider af en spiseforstyrrelse kæmper også med et lavt selvværd. En følelse af at være forkert, ikke helt slå til. Der vil ofte være en indre kritisk stemme, som udskammer krop og udseende.
Følelsen af at være alene, kan mange nikke genkendende til. Det kan være svært at dele spiseforstyrrelsen med andre, mange oplever at de ikke bliver forstået. Ofte vil det føles svært at være i sociale sammenhænge, og løsningen bliver at trække sig.
Indre Uro og tankemylder. En følelse af, at det er svært at få fred fra alle tankerne. Tanker og bekymringer, en konstant indre dialog. Oplevelsen af, at være i ro og balance kan være svær at opnå. En følelse af et ydre og et indre press, at man aldrig rigtigt når i mål.
Modløshed og tristhed. En følelse af at være nedtrykt, går ofte hånd i hånd med en spiseforstyrrelse. Det kan være svært at finde lysten og energien til dagens opgaver, og til at være social.
Læs om terapi med fokus på de svære følelser:
I tvivl?
Hvordan ved jeg om min ven/ kæreste/ bror... har en spiseforstyrrelse?
En spiseforstyrrelse kan have forskellige udtryk. Nogle begynder at spise mindre, nogle spiser mere, andre kaster op, eller begynder at træne meget.
I nogle tilfælde kommer spiseforstyrrelsen "snigende" og kan være svær at få øje på. Det er vigtigt at spørge ind med nysgerrighed og interesse, og ikke være dømmende.
Jeg nævner her nogle opmærksomhedspunkter, som KAN være tegn på en spiseforstyrrelse :
-
Pludseligt vægttab eller vægtforøgelse
-
Opkastninger efter måltider
-
Stor interesse og fokus på mad
-
Mange regler for hvad der er godt/ sundt at spise.
-
Træner eller dyrker sport på en tvangs-agtig ikke lystbetonet måde.
-
Har svært ved at spise sammen med andre
Fortæl åbent om hvad der bekymre dig, vær hensynsfuld. Vis interesse og omsorg, selv når du bliver mødt med afvisning, og det bliver svært.
Du kan opfordre til at kontakte egen læge hvis du er bekymret. Lægen kan hjælpe med at stille en diagnose, og fortælle hvilke muligheder der er for hjælp og behandling indenfor det offentlige system.
Case
Anne er 35 år. Hun oplever at tanker om mad og træning fylder alt for meget i hendes liv. Hun har meget lidt overskud, og ofte orker hun ikke sociale aktiviteter. Det er også svært at mødes med venner, fordi det ofte indebære at hun skal spise og drikke og det passer ikke med hendes madplaner. Hun er bange for at hendes venner ikke vil kunne forstå hvorfor hun ikke spiser det de gør, og vil stille spørgsmål….
Annes kæreste er bekymret for hende og siger til Anne at han tror hun har en spiseforstyrrelse. Han ved at Anne tidligere har haft det svært, hun blev holdt udenfor i skolen og fik angst som fyldte meget i en periode. Han håber at Anne vil række ud efter hjælp, og beder hende opsøge en terapeut.
I det terapeutisk forløb får Anne hjælp til at undersøge hvorfor spiseforstyrrelsen er flyttet ind i hendes liv og hvad der gør at den ikke forsvinder, selv når Anne i perioder trives og har det godt.
I terapien arbejder Anne med at rumme og være med svære følelser, og hun øver sig i at berolige sig selv. Efter noget tid oplever Anne at behovet for kontrol af mad, vægt og træning bliver mindre. Hun kan tillade sig selv at spise sammen med andre og oplever generelt et større overskud og gå på mod. Spiseforstyrrelsen er der stadig, men den fylder slet ikke så meget som før.