top of page

Om Spiseforstyrrelser

- en introduktion

Psykoterapeut Østerbro_edited.jpg
Terapeutisk behandling København.jpeg

Spiseforstyrrelser

Det handler mest om følelser

Spiseforstyrrelser kan være meget svære at forstå, for hvad er det egentlig det handler om? Umiddelbart kan det virker som om at alt ved en spiseforstyrrelse handler om mad, krop og udseende. Om slankekure, om at tabe sig. Om at spise det rigtige, i de rigtige mængder. 

Men kradser man i overfladen af spiseforstyrrelsen, opdager man at der er meget mere på spil end krop, udseende og vægt. Spiseforstyrrelser handler også om identitet og følelser, om kontrol og mangel på samme. 

En spiseforstyrrelse er en mestringsstrategi, som hjælper med at håndterer svære følelser. Det gør den via maden, ved at tilbyde kontrol eller ved at dulme, trøste eller aflede, de følelser som er for svære at skulle forholde sig til.

Hvis du klikker på "læs mere om...." herunder, kan du bla. se information om mulig behandling af en spiseforstyrrelse og hjælp til spiseforstyrrelser

Forskellige spiseforstyrrelser

Forskelle og ligheder

En spiseforstyrrelse kan have mange forskellige måder at manifesterer sig på. Nogle spiseforstyrrelser minder om hinanden, andre varierer i udtryk fra person til person.

 

Et fællestræk for de fleste med en spiseforstyrrelse er overoptagethed af mad og krop, træning og slankekure. Følelsen af forkerthed...

Spiseforstyrrelser kræver hjælp, støtte eller behandling, hvis man vil slippe ud af deres greb.

Psykoterapeut København.jpeg
EFT terapi.jpeg

Læs mere

Klik her og læs mere om de forskellige spiseforstyrrelser

Spiseforstyrrelser er ofte forbundet med svære følelser

Mange mennesker som lider af en spiseforstyrrelse lider også af lavt selvværd. Man kan føle sig forkert, og at man ikke helt slå til. Måske er man utilfreds med sin krop og sit udseende og kæmper med en indre kritisk stemme.

 

At føle sig alene og ensom er også en følelse mange som lever med en spiseforstyrrelse, kan nikke genkendende til. Ensomheden handler ofte om at der ikke rigtigt er nogen som forstår, eller ved hvordan man har det. Det kan være svært at dele spiseforstyrrelsen med andre, og nogen gange er det også svært at være i sociale sammenhænge, Det føles nemmere at trække sig, og være alene. 

 

Indre Uro og tankemylder. En følelse af, at det er svært at få fred fra alle tankerne. Tanker og bekymringer, en konstant indre dialog. Oplevelsen af, at være i ro og balance kan være svær at opnå. En følelse af et ydre og et indre press, at man aldrig rigtigt når i mål. 

Modløshed og tristhed. En følelse af at være nedtrykt og depressiv, kan også opleves som del af en spiseforstyrrelse. Det kan være svært at finde lysten og energien til dagens opgaver, 

Stemningsbillede Terapi København.jpeg
Terapi København stemningsbillede.jpeg

Case

Anne er en ung pige på 21 år. Hun oplever at tanker om mad og træning fylder alt for meget i hendes liv. Hun har meget lidt overskud, og ofte orker hun ikke sociale aktiviteter. Det er også svært at mødes med venner, fordi det ofte indebære at hun skal spise og drikke og det passer ikke med hendes madplaner. Hun er bange for at hendes venner ikke vil kunne forstå hvorfor hun ikke spiser det de gør, og vil stille spørgsmål….

 

Annes forældre er bekymrede og siger til Anne at de tror hun har en spiseforstyrrelse. De ved at Anne tidligere har haft det svært, hun blev holdt udenfor i skolen og fik angst som fyldte meget i en periode. De håber at Anne vil række ud efter hjælp og beder hende opsøge en terapeut. 

 

I det terapeutisk forløb får Anne hjælp til at undersøge hvorfor spiseforstyrrelsen er flyttet ind i hendes liv og hvad der gør at den ikke forsvinder, selv når Anne i perioder trives og har det godt.

 

I terapien arbejder Anne med at rumme og være med svære følelser, og hun øver sig i at berolige sig selv. Efter noget tid oplever Anne at behovet for kontrol af mad, vægt og træning bliver mindre. Hun kan tillade sig selv at spise sammen med andre og oplever generelt et større overskud og gå på mod. Spiseforstyrrelsen er der stadig, men den fylder slet ikke så meget som før.

bottom of page