Certificeret Emotionsfokuseret Psykoterapeut MPF
Parterapi i København
Længes I efter bedre kommunikation parforholdet?
Længslen efter at kunne tale bedre om det som er svært, får mange par til at opsøge parterapi. Ønsket om at kunne møde hinanden på en måde, hvor det at have forskellige holdninger, ønsker eller præferencer ikke føre til konflikt eller afstand. Fastlåste situationer hvor følelser som frustration, kedafdethed, håbløshed, kommer til at fylde mere i relationen end følelser som nærhed, intimitet, forståelse...
Når I opsøger parterapi kan I bla. få hjælp til at:
-
Blive bedre til at kommunikere
-
Få større forståelse for hinanden, og jer selv
-
Få større forståelse for hvorfor konflikter eller afstand opstår
-
Lære hvordan I bevare kontakten, selv når det er svært
-
Skabe en større tryghed i relationen
-
Arbejde med tematikker omkring sex og intimitet
-
Lære at bryde ud af fastlåste mønstre

Læs mere om:

Trine Gimeno
Jeg er 52 år, mor til to og gift med en mand fra Madrid.
Jeg er uddannet Emotionsfokuseret Psykoterapeut, og parterapeut (EFT-C) fra EFT instituttet i Borgergade.
Jeg er del af en psykoterapeutisk praksis i det indre København.
Jeg tilbyder parterapi med særligt fokus på tilknytning og følelsesliv.
Emotionsfokuseret Parterapi EFT-C
En forskningsbaseret parterapeutisk metode.
EFT-C står for Emotion-Focused Couples Therapy. Det er en forskningsbaseret metode, udviklet af Leslie S. Greenberg og Rhonda N. Goldman.
Metoden er internationalt anerkendt, særligt for sin effekt på parforhold præget af mange konflikter, afstand i relationen og/ eller følelsesmæssig uro hos en eller begge parter.
EFT-C metoden har fokus på de underliggende følelser, længsler og behov hos begge partnere. Forståelsen for hvordan de underliggende følelser og behov, spiller ind i de negative dynamikker i relationen, er en central del af metoden.
I EFT-C forstås partnerenes adfærd ofte som forsøg på at beskytte sig selv eller genskabe kontakt. Målet med terapien er at hjælpe parret ud af de fastlåste, negative mønstre de er fanget i, og opnå nærhed, tryghed og kontakt i relationen.
Fokus på dynamikken
Det er dynamikken, ikke jer, som er problemet
Emotionsfokuseret parterapi handler om at opdage, og forandre, det negative mønster som skaber afstand og/ eller konflikter imellem jer.
Som partnere i en relation, har vi ofte forskellige behov og oplevelser af det som udspiller sig imellem os. Det kan udløse et negativt mønster, som føre til konflikter og misforståelser. Konsekvensen kan blive en oplevelse af ensomhed og afstand i relationen.
I Emotionsfokuseret parterapi er man ikke optaget af rigtigt vs. forkert. Man er optaget af hvad der gør, at I føler jer fastlåst i negative dynamikker, som I ikke selv føler at I kan bryde ud af.
I parterapien er der fokus på:
-
at finde et fælles mål for parterapien
-
at skabe et trygt rum for begge parter
-
at begge parter får mulighed for at sætte ord på deres oplevelser og behov

Parterapi for unge
Få hjælp til at styrke og udvikle jeres relation
Det kan være krævende at være i et parforhold. Som ungt par er det måske første gang at I bor sammen med et menneske, som ikke er en del af jeres familie.
Der kan være meget nyt man skal vænne sig til, og lære.
At skulle respekterer sine egne ønsker og grænser, samtidig med at man gerne vil komme sin partner i møde, er ikke altid en nem balance at finde.
I parterapi kan i få støtte til at tale om det som er svært, og få hjælp til at forstå og løse konflikter. Det er helt normalt at man som par har konflikter, det vigtige er at lære at løse dem på en god måde.
I parterapi kan I få et rum hvor I kan tale om det som fylder hos jer. Nogle par har brug for at tale om temaer som fx:
-
Intimitet og sex
-
Forskellige værdier
-
Venner og familie
-
Kommunikation
Andre par har brug for at tale om helt andre ting. I er velkomne til at booke en forsamtale og komme ind og møde mig.

