top of page

Anoreksi

Terapeut.jpeg

Tegn på Anoreksi

Et forstyrret forhold til mad og krop

Spiseforstyrrelsen anoreksi udvikler sig for det meste gradvist i alvorlighedsgrad. Anoreksi kan udløses af en særlig smertefuld oplevelse, eller en svær periode i livet. Anoreksien starter ofte i barndommen eller ungdommen. I starten kan anoreksi kamuflere sig bag et ønske om at blive vegetar eller et ønske om at undlade at spise særlige fødevare. 

Mulige tegn på Anoreksi kan være:

  • Overoptagethed af krop, mad og vægt

  • Stort vægttab over kort tid

  • Mange restriktioner i forhold til spisning

  • Øget interesse i at træne og brænde kalorier

  • At trække sig fra sociale aktiviteter

  • At føle sig tyk, selv når man er meget tynd

Hvis man lider af anoreksi er det vigtigt at opsøge hjælp eller behandling.

Hvorfor får man Anoreksi?

Det er svært at give et præcist svar på hvorfor man får anoreksi.

Anoreksi er for mange en mestringsstrategi. En måde at klare sig igennem noget som er svært. Det kan fx. være en smertefuld begivenhed, eller periode: ens forældres skilsmisse, mobning eller tabet af en vigtig relation. 

De smertefulde følelser kan være svære at håndterer og her kan anoreksien virke som en redningsplanke. Anoreksien kan skabe fokus på noget meget konkret og "håndterbart". Mad og vægt. Det kan også være en måde at ligge afstand til følelserne i kroppen.

Stemningsbillede Psykoterapi.jpeg
DSC_4009.jpg

Hjælp til Anoreksi

Hvad kan være en hjælp når man har Anoreksi?

At lide af Anoreksi er ofte meget ensomt. Andre mennesker har tit svært ved at forstå anoreksien og det kan skabe afstand og gøre det nemmere at trække sig fra sociale relationer.

 

Når man lider af anoreksi er det ofte en hjælp at finde en at tale med. En psykolog, en psykoterapeut, en lærer eller en anden person som ikke er for personligt involveret. Familie og venner er en vigtig støtte, men er ofte bekymrede og det kan gøre det svært at snakke om og dele de tanker og følelser som driver spiseforstyrrelsen. 

Behandling af Anoreksi

Modstand og ambivalens i forhold til behandling af Anoreksi

Det er vigtigt at få hjælp og behandling hvis man lider af spiseforstyrrelsen anoreksi. Der findes både offentlige og private behandlingssteder.

Når man lider af spiseforstyrrelsen anoreksi, kan det at gå i behandling være forbundet med stor ambivalens. Det er helt normalt. På den ene side vil man gerne være rask og kunne leve et helt normalt liv, og på den anden side kan tanken om at slippe spiseforstyrrelsen, være meget skræmmende.  

Læs om behandling af spiseforstyrrelser i min praksis på Østerbro her:

Psykoterapeut Østerbro.jpeg
Pages of Book

Mere viden om Anoreksi

Viden på nettet og i bøger

LMS - Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade

Her kan du få rådgivning og finde mere information om anoreksi

 

Læs mere om anoreksi på Sundhed.dk

En række bøger som beskriver Anoreksien indefra:

Min bedste ven og værste fjende

Simone Dahl

Fuglepigen

Gunvor Andbo Nygaard

bottom of page