Certificeret Emotionsfokuseret Psykoterapeut MPF
Mænd og Spiseforstyrrelser
Når fokus på krop, mad og sundhed, kommer til at fylde for meget.
Vor tids store fokus på krop og sundhed, kan opleves som et stort press for nogle mænd, unge som ældre. Tanken om at der er en rigtig og en forkert måde at se ud på, spise på, træne på...kan gøre det svært at navigerer frit i livet.
Hvornår bliver den sunde balance, til en usund ubalance? Det er svært at sige, men når fokus på krop, mad og sundhed kommer til at fylde på en måde, hvor vi føler os låste og begrænsede, så er det vigtigt at vi tager det alvorligt.
Det er vigtigt at opsøge hjælp, hvis du oplever at der er noget som ikke fungerer for dig. Det kan være tanker, uro og bekymringer, noget i dine relationer som har forandret sig. En spiseforstyrrelse kan vise sig på mange måder.
Ortoreksi, Træningsafhængighed, Bulimi, Overspisning er eksempler på spiseforstyrrelser, og de er svære at bekæmpe alene. Det er vigtigt at finde en at tale med.
Men det er ikke altid nemt at tale med andre om det som er svært, slet ikke hvis det man kæmper med er tanker om mad og krop.
Måske er man vant til at holde det for sig selv, hvis man har svære følelser og tanker. Så kan ideen om at skulle tale med en fremmed virke grænseoverskridende.
Men det at få et neutralt rum, hvor man kan få hjælp og støtte til at forstå tanker og følelser er vigtigt. En spiseforstyrrelse skal man ikke kæmpe mod alene.
Man estimerer at der i Danmark er ca. 500 mænd som lider af anoreksi, 3000 af bulimi og 10-12000 af BED og tvangsoverspisning.
Det er vigtigt at få hjælp
