top of page

Bulimi

Psykoterapeut Østerbro Natur.JPG

Hvad er Bulimi?

Bulimi er en spiseforstyrrelse, med både kontrol og kontrol tab

Lider man af spiseforstyrrelsen Bulimi, er opkastninger en del af ens "mønster". Opkastningerne har til formål at holde vægten i skak, man kan også give en følelse af lettelse. Ved at kaste op kompenserer man for en del af den mad man indtager, og sikre at man holder sin vægt i skak.

 

Mange som lider af Bulimi er helt normalvægtige, altså med et BMI som ligger indenfor det normale spektrum. Spiseforstyrrelsen bulimi kan derfor være nemmere at skjule for omgivelserne end fx. Anoreksi. Familie og venner finder ikke altid ud af at der faktisk er noget galt.

Bulimi er en af flere spiseforstyrrelser. Det latinske navn er Bulimia Nervosa. De andre spiseforstyrrelser hedder: anoreksi, overspisning også kaldet BED og ortoreksi. Det er vigtigt at søge hjælp eller behandling, hvis du lider af bulimi.

Læs om behandling af Bulimi og andre spiseforstyrrelser i min praksis på Østerbro her:

Tegn på Bulimi

Hvordan ved jeg, om jeg har Bulimi?

Som ved andre spiseforstyrrelser, vil man som Bulimiker opleve at være overoptaget af vægt, krop og mad. Det som er karakteristisk ved Bulimi er, at opkastninger bruges som kompenserende adfærd. Kompenserende adfærd betyder at man kompenserer for noget af den mad man har indtaget, ved at kaste den op igen og sikre sig at man ikke tager på.

Mulige tegn på Bulimi:

  • At spise store mængder mad, kage, is for derefter at kaste det op.

  • Utilpashed eller dårlig samvittighed ved mæthedsfølelse

  • At opleve opkastningerne som en lettende udrensning.

  • Skam og forkerthedsfølelse i forbindelse med overspisning og opkastninger

Stemningsbillede Psykoterapi Østerbro.jpeg
DSC_3976.JPG

Behandling af Bulimi

Hvilken behandling findes der?

Der findes både offentlig og privat behandling af Bulimi, hvor du kan få hjælp. Behandling gennem det offentlige går gennem ens egen læge, og kræver en henvisning. Privat behandling hos en psykolog eller psykoterapeut, eller hos et privat behandlingssted skal man selv betale for. Nogle private sygeforsikringer giver tilskud til privat behandling.

Når du søger hjælp eller behandling af Bulimi, kan det foregå individuelt eller i grupper. Det kan også være en blanding af både individuel og gruppeterapi. Nogle behandlingsmetoder arbejder på at ændre tankemønstre og adfærd. Andre metoder har mere fokus på at ændre de historier og følelser som driver spiseforstyrrelsen. 

Hjælp til bulimi

Her kan du finde mere information om bulimi

Du kan søge mere information om Bulimi på Sundhed.dk

Foreningen spiseforstyrrelser og selvskade (tidligere LMS) har også en hjemmeside hvor du kan læse mere om bulimi og søge rådgivning og hjælp: Spiseforstyrrelse.dk

Typing on laptop
bottom of page