Emotionsfokuseret Psykoterapeut MPF
Gruppeforløb BED
At lide af overspisning/ tvangsoverspisning eller BED kan føles meget ensomt. Det kan være svært at fortælle venner og familie om hvordan man har det.
Det kan føles skamfuldt at dele overspisningerne med andre, som ikke kender til hvordan det er at leve med denne spiseforstyrrelse. Hvis du kender til det, er en samtalegruppe måske noget for dig.
I en samtalegruppe får du mulighed for:
-
at mødes med andre som kender til hvordan det er at leve et liv med tvangsoverspisninger
-
at kunne dele tanker og følelser uden at føle dig forkert eller anderledes
-
at arbejde terapeutisk med de ting som udfordrer dig
-
at få større indsigt i hvad der gør at overspisning er blevet en del af dit liv
Gruppens rammer
Gruppen er åben for alle der kæmper med BED, man skal dog mindst være 18 år for at deltage.
Før opstart i gruppen vil du blive inviteret til en introduktionssamtale med Jesper og mig, så du kan møde os og vi kan møde dig.
Det koster 400,- kr. pr. gang pr. deltager.
Vi mødes i nogle dejlig lokaler på ARNESTEDET Østerbrogade 56D, ST.
En gruppegang
Der vil være mellem 4 og 8 deltager i gruppen plus to gruppeledere Jesper Glad og Trine Gimeno (mig).
Alle gruppegangene bliver kørt efter samme skabelon.
Vi mødes siger hej og fortæller kort om hvordan vi har det nu og her.
Derefter går vi over til interviews, hvor du som gruppemedlem vil have en samtale med en af os gruppeledere. Udgangspunktet er hvad der har fyldt siden sidst.
Derefter kom de andre gruppemedlemmerne på og de fortæller kort om hvad interviewet satte i gang os dem. Var der noget de genkendte, gave det dem associationer, var der noget som inspirerer etc. Derefter går vi videre med det næste interview.