Emotionsfokuseret Psykoterapeut MPF
Vejledning og undervisning for forældre med et barn i krise
Som forældre er vi de vigtigste støttepersoner for vores børn. Men afmagten kan ramme os, når vores barn er i krise. Med EFST (Emotionsfokuseret færdighedstræning for forældre) får I træning, vejledning og støtte til at hjælpe jeres barn gennem de svære følelser.
Vejledning, øvelser og støtte til forældre
Når vi som forældre står med et barn i krise, kan vi miste troen på, at vi rent faktisk kan hjælpe.
Som forældre er vi de vigtigste omsorgspersoner for vores børn. Vi kan være en hjælp og en støtte, på en måde ingen andre kan. Og nogen gange, når vores børn har det allersværest, kan vi miste troen på, at vi rent faktisk evner det.
Det er ikke nemt at være der for vores børn, når de er i krise. Barnets adfærd og følelser kan være svære at møde, og kan sætte gang i meget inde i os selv. Hvis vi fx. bliver mødt af vrede, eller et barn som lukker sig inde, kan det skabe svære følelser som afmagt, desperation, sorg og vrede. Helt normale og forståelige følelser, men ikke altid følelser som er hjælpsomme i forhold til at hjælpe et barn eller et ungt menneske i krise.
Det er vigtigt for vores børns trivsel, at vi som forældre kan møde dem i deres følelser, ligegyldigt hvad de kæmper med. Det er både svært og krævende, og ikke nødvendigvis noget vi har "med hjemmefra". Men det er noget alle forældre kan lære, og det kan transformerer relationen til vores barn.
Emotionsfokuseret færdighedstræning for forældre (EFST) tilbyder forældre redskaber og viden til at genskabe kontakten og tilliden i relationen til jeres barn.
Bliv træningsklienter
Som led i min uddannelse i Emotionsfokuseret færdighedstræning for forældre (EFST) tilbyder jeg træningsterapi for forældre.
4 sessioner af 750,- pr. session. En session vare 75 min.
Sessionerne består af en blanding af undervisning, træning, støtte og vejledning.
Kontakt mig for at høre mere om vilkårene for at blive træningsklienter.
Forældre & barn samtaler
Samtaler for unge og forældre hvor spiseforstyrrelsen udfordre relationen.
Få hjælp til at tale om det som er svært. Nogle forældre oplever at kommunikationen med deres barn bliver svær, når spiseforstyrrelsen flytter ind. Det kan være meget udfordrende og sårbart at tale sammen om spiseforstyrrelsen. Både om hvorfor den er opstået og om hvad den gør både ved barnet/ den unge og ved hele familien.
Forældre/ barn samtalen giver jer et rum, hvor I kan få støtte til at tale sammen om spiseforstyrrelsen, og sætte ord på det som er svært.
Jeg hedder Trine Gimeno
Jeg er 49 år, mor til to og gift med en mand fra Madrid.
Jeg er uddannet Psykoterapeut fra EFT-Instituttet i København, og er partner i den Psykoterapeutiske Praksis Arnestedet på Østerbro.
Min erfaring i arbejdet med spiseforstyrrelser kommer dels fra min egen praksis, men også gennem frivilligt arbejde hos Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS), hvor jeg leder samtalegrupper og har arbejdet i rådgivningen. Læs mere
Fra mit private liv ved jeg hvad det vil sige at leve med en spiseforstyrrelse i familien.
Samtaler for søskende
Terapeutisk støtte til unge som har en søskende med en spiseforstyrrelse
Skyggebarn er betegnelsen for en søskende, som kommer til at "stå i skyggen" af en bror eller søster, som har det særlige svært, og derfor kræver meget af forældrenes opmærksomhed.
Det kan være en stor psykisk belastning at have en søskende som ikke trives. Skyggebørn ønske ofte ikke at bekymre deres forældre yderligere, og holder derfor deres følelser for sig selv.
I samtaler for søskende er der mulighed for at dele svære og 'forbudte' følelser. Det er et rum hvor man ikke skal bekymre sig for resten af familiens ve og vel, men kan fokuserer på sig selv for en stund.
Støttende samtaler
Når dit barn venter på, eller er i behandling for en spiseforstyrrelse
At være forældre til et barn med en spiseforstyrrelse, er for de fleste en stor byrde. Det at finde frem til, og vente på, det rette behandlingsforløb, kan være opslidende og svært at være i. For mange familier er selve behandlingsforløbet også en stor udfordring, som slider på hele familien.
Når ens barn har det svært, kan det føles forkert at fokuserer på sine egne følelser. Men hvis vi som forældre skal kunne blive ved med at være en støtte for vores børn, må vi også passe på os selv.
I støttende samtaler får du luft for og hjælp til, at være med alt det som er svært og smertefuldt. Du får støtte til at bevare et fokus på dit barn som et helt menneske, så spiseforstyrrelsen og dens konsekvenser ikke får lov at fylde det hele.
Case
Hanne og Lars har længe været bekymrede for deres yngste datter Johanne. De har siden hendes tidlige teenage år været opmærksomme på at hun var meget optaget af vægt og træning.
Da Johanne var tretten år besluttede hun sig for at blive vegetar. I starten tænkte Hanne og Lars at det jo var helt naturligt at Johann gjorde lidt oprør mod familiens traditionelle madvaner, og at hun ønsked at gå sine egne veje.
Men efter en tid måtte de erkende at hendes nye madvaner også dækkede over noget andet, en spiseforstyrrelse. Hanne og Lars havde svært ved at tale med Johanne om hendes forhold til mad og vægt, de oplever at hun trak sig mere og mere fra dem, og fra andre nære relationer. Det var smerteligt for dem at se på og de følte sig hjælpeløse.
I et støttende samtaleforløb får Hanne og Lars luft for sorgen og de mange frustrationer over at de ikke føler at de kan hjælpe Johanne. De får hjælp til at blive bedre til at dele deres følelser med hinanden og være hinandens støtte i en svær tid. Det hjalp dem til at få et større overskud også til at hjælpe Johanne, og vise hende at de nok skulle klare den sammen, selvom det var hårdt for dem alle.
Johannes lillebror Halfdan som over en længere periode er blevet mere introvert og afvisende, kommer i et forløb hos en terapeut. Han får mulighed for at tale om hvordan det har været for ham, at Johanne har haft det svært. Han får mulighed for at dele sine svære følelser, både kedafdetheden og vreden over tabet af kontakt til både sine forældre og til sin søster.
