Psykoterapeut København.JPG

Forældresamtaler

Samtaler for forældre og pårørende til børn og unge med en spiseforstyrrelse

Forældresamtaler

Hjælp og støtte til forældre og pårørende

Det er hård og opslidende at være forældre til et barn, eller et ungt menneske med en spiseforstyrrelse. At udholde ventetiden på behandling og støtte sit barn gennem et behandlingsforløb, er svært og udfordrende for de fleste forældre og familier.

Pårørende til et barn med en spiseforstyrrelse, har ofte mange spørgsmål: Hvordan hjælper jeg bedst? Er der noget jeg ikke må sige eller gøre? Hvor meget skal jeg tale om spiseforstyrrelsen?

Få hjælp og rådgivning til hvordan du som forældre kan være en støtte for dit barn.

Psykoterapeut Østerbro Natur.JPG
Stemningsbillede Terapi København.jpeg
Få hjælp. Book en rådgivende forældresamtale.

Støttende samtaler

Når dit barn venter på, eller er i behandling for en spiseforstyrrelse

At være forældre til et barn med en spiseforstyrrelse, er for de fleste en stor byrde. Det at finde frem til, og vente på, det rette behandlingsforløb, kan være opslidende og svært at være i. For mange familier er selve behandlingsforløbet også en stor udfordring, som slider på hele familien.

Når ens barn har det svært, kan det føles forkert at fokuserer på sine egne følelser. Men hvis vi som forældre skal kunne blive ved med at være en støtte for vores børn, må vi også passe på os selv.

I støttende samtaler får du luft for og hjælp til, at være med alt det som er svært og smertefuldt. Du får støtte til at bevare et fokus på dit barn som et helt menneske, så spiseforstyrrelsen og dens konsekvenser ikke får lov at fylde det hele. 

Parterapi for forældre

Terapeutisk samtale for forældrepar til børn med en spiseforstyrrelse

Det kan være en stor udfordring for parforholdet, når man er forældre til et barn med en spiseforstyrrelse. Det kan være svært at nå til enighed, om hvordan man skal håndterer de udfordrende situationer, som opstår i familien pga. spiseforstyrrelsen.

I parterapi for forældre får I hjælp til:

 

  • at finde et fælles ståsted i en svær og opslidende tid

  • at finde ud af hvordan I sammen håndterer udfordrende situationer i familien

  • at blive enige om hvordan I bedst kan støtter jeres barn

Stemningsbillede Psykoterapeut.jpeg
Psykoterapi KBH.jpeg

Samtaler for søskende

Terapeutisk støtte til unge som har en søskende med en spiseforstyrrelse

Skyggebarn er betegnelsen for en søskende, som kommer til at "stå i skyggen" af en bror eller søster, som har det særlige svært, og derfor kræver meget af forældrenes opmærksomhed. 

 

Det kan være en stor psykisk belastning at have en søskende som ikke trives. Skyggebørn ønske ofte ikke at bekymre deres forældre yderligere, og holder derfor deres følelser for sig selv.  

 

I samtaler for søskende er der mulighed for at dele svære og 'forbudte' følelser. Det er et rum hvor man ikke skal bekymre sig for resten af familiens ve og vel, men kan fokuserer på sig selv for en stund.

Forældre - barn samtaler

Samtaler for unge og forældre hvor spiseforstyrrelsen udfordre relationen. 

Få hjælp til at tale om det som er svært. Nogle forældre oplever at kommunikationen med deres barn bliver svær, når spiseforstyrrelsen flytter ind. Det kan være meget udfordrende og sårbart at tale sammen om spiseforstyrrelsen. Både om hvorfor den er opstået og om hvad den gør både ved barnet/ den unge og ved hele familien.

 

Forældre/ barn samtalen giver jer et rum, hvor I kan få støtte til at tale sammen om spiseforstyrrelsen, og sætte ord på det som er svært. 

Terapi København stemningsbillede.jpeg
Få hjælp Book tid til en samtale.

Svære følelser & spiseforstyrrelser

Børn og unge som lider af en spiseforstyrrelse, kæmper ofte også med en række svære følelser fx.:

 

Lavt selvværd

Mange børn og unge som har en spiseforstyrrelse kæmper også med lavt selvværd. De føler ikke helt de slår til og føler sig ofte forkerte. Somme tider kan de føle sig alene og udenfor og trække sig fra sociale sammenhænge.

 

Angst, uro og bekymringer

Bekymringer kan være meget konkrete over fx. skole og karakterer eller venskaber. Der kan også være tale om diffus uro, som kan gøre det svært at falde til ro og sove.

 

Modløshed og tristhed

Fravær af glæde og energi. En oplevelse af at føle sig trist og modløs. Behov for at trække sig fra sociale sammenhænge og bare være sig selv. 

 

Perfektionisme og behov for kontrol

Når man lider af en spiseforstyrrelse har man ofte også behov for kontrol. Man kan også have høje forventninger til sig selv og andre. For nogen er det vigtigt, på forhånd, at vide hvad der skal ske. Spontanitet kan være en stor udfordring.

Trine Gimeno Psykoterapeut MPF_edited.jpg

Jeg hedder Trine Gimeno

Jeg er 48 år, mor til to og gift med en mand fra Madrid.

Jeg er uddannet Psykoterapeut fra EFT-Instituttet i København, og er partner i den Psykoterapeutiske Praksis Arnestedet på Østerbro. 
 
Min erfaring i arbejdet med spiseforstyrrelser kommer dels fra min egen praksis, men også gennem frivilligt arbejde hos Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS), hvor jeg leder samtalegrupper og har arbejdet i rådgivningen. Læs mere

 

Fra mit private liv ved jeg hvad det vil sige at leve med en spiseforstyrrelse i familien.

Stemningsbillede Terapi Østerbro.jpeg

Værd at vide

En spiseforstyrrelse er en strategi som hjælper til at håndterer noget svært

Spiseforstyrrelsen er næsten altid en måde hvorpå den unge prøver at håndterer noget som er svært. Den unge har brug for hjælp til at lære at håndterer det som er svært, på en mere hensigtsmæssig måde.

Det er vigtigt for barnet at få talt om det som er  svært. Det er ikke altid at han/ hun ønsker at tale med sine forældre. Så må man som forældre hjælpe barnet, så de kan komme til at tale med en anden voksen. Det kan være en lære, en terapeut et familiemedlem eller en anden som barnet har et tillidsforhold til.
 
​At vise nysgerrighed og interesseret i den unges liv er meget vigtigt. Som forældre må man tage ansvar for at ikke alt kommer til at handle om spiseforstyrrelsen.​ Det kan fx. være ved at lave aktiviteter sammen i familien, som ikke handler om mad og motion.

I tvivl?

Hvordan ved jeg om mit barn har en spiseforstyrrelse?

En spiseforstyrrelse kan have forskellige udtryk. Nogle unge begynder at spise mindre, nogle spiser mere, andre kaster op, eller begynder at træne meget.

 

I nogle tilfælde kommer spiseforstyrrelsen "snigende" og kan være svær at få øje på. Det er vigtigt at vi som forældre går til vores børn med nysgerrighed og interesse, at vi ikke dømmer.  

Jeg nævner her nogle opmærksomhedspunkter, som KAN være tegn på en spiseforstyrrelse :
 

  • Pludseligt vægttab eller vægtforøgelse

  • Opkastninger efter måltider

  • Stor interesse og fokus på mad

  • Mange regler for hvad der er godt/ sundt at spise.

  • Træner eller dyrker sport på en tvangs-agtig ikke lystbetonet måde.

  • Har svært ved at spise sammen med andre


Tal med dit barn om din bekymring. Vis interesse og omsorg, selv når du bliver mødt med afvisning.

Kontakt egen læge hvis du er bekymret. Lægen kan hjælpe med at stille en diagnose, og fortælle hvilke muligheder der er for hjælp og behandling indenfor det offentlige system.

Psykoterapeut Østerbro.jpeg
Terapeut.jpeg

Læs mere

Her kan du læse mere om de forskellige spiseforstyrrelser

Case

Hanne og Lars har længe været bekymrede for deres yngste datter Johanne. De har siden hendes tidlige teenage år været opmærksomme på at hun var meget optaget af vægt og træning.

 

Da Johanne var tretten år besluttede hun sig for at blive vegetar. I starten tænkte Hanne og Lars at det jo var helt naturligt at Johann gjorde lidt oprør mod familiens traditionelle madvaner, og at hun ønsked at gå sine egne veje.

 

Men efter en tid måtte de erkende at hendes nye madvaner også dækkede over noget andet, en spiseforstyrrelse. Hanne og Lars havde svært ved at tale med Johanne om hendes forhold til mad og vægt, de oplever at hun trak sig mere og mere fra dem, og fra andre nære relationer. Det var smerteligt for dem at se på og de følte sig hjælpeløse.

 

I et støttende samtaleforløb får Hanne og Lars luft for sorgen og de mange frustrationer over at de ikke føler at de kan hjælpe Johanne. De får hjælp til at blive bedre til at dele deres følelser med hinanden og være hinandens støtte i en svær tid. Det hjalp dem til at få et større overskud også til at hjælpe Johanne, og vise hende at de nok skulle klare den sammen, selvom det var hårdt for dem alle.

Johannes lillebror Halfdan som over en længere periode er blevet mere introvert og afvisende, kommer i et forløb hos en terapeut. Han får mulighed for at tale om hvordan det har været for ham, at Johanne har haft det svært. Han får mulighed for at dele sine svære følelser, både kedafdetheden og vreden over tabet af kontakt til både sine forældre og til sin søster. 

Psykoterapeut Østerbro Natur.JPG